Kolding Miniby i Geografisk Have ved Kolding
Afstand: 65.74 Km
Foreningen Kolding Miniby blev grundlagt i 1996 af 17 ildsjæle med det formål, at genskabe Kolding som den så ud i 1860-1870 i skala 1:10.
De fleste bygninger bygges på værkstederne på Christian 4 Vej 53, 6000 Kolding. Her findes også minibyens administration.
Minibyen i Geografisk Have blev officielt indviet i 2012 og er under stadig udbygning. Pr. 2021 er opstillet ca. 450 - 500 af de planlagte 700 bygninger. De resterende bygninger forventes opstillet løbende frem til 2026.
Kendetegnende for Kolding Miniby, er den righoldige udsmykning af husenes vinduer og de mange minimennesker og dyr i baggårdene. Geografisk Have danner den bedst tænkelige ramme om minibyen, så man forstår godt dem, som kalder Kolding Miniby for ”Danmarks smukkeste Miniby”. I åbningstiden er der som regel en minibygger tilstede, som gerne svarer på spørgsmål vedr. minibyen.
Se film om Kolding Miniby her
Der er gratis adgang til Minibyen, når entréen til Geografisk Have er betalt.
Hvis du ønsker en guidet rundvisning i minibyen og/eller i værkstedet, så ring og aftal tid på tlf. 7554 0821.
Opdateret af: Destination Trekantområdet | info@tdto.dk