Den jødiske menighed i Fredericia
Afstand: 83.16 Km
Fredericia og Fredericias jøder - et betydningsfuldt forhold
Vidste I, at der har været en jødisk menighed i Fredericia?
I 1600-tallets Danmark var kun den lutheranske tro tilladt. Det var altså ikke tilladt at være jøde i Danmark - og flere andre steder i Europa. De særlige kongelige privilegier i Fredericia, som indebar religionsfrihed, banede i 1674 vejen for en jødisk menighed i byen. Her kunne de dyrke deres religion og opføre en synagoge.
Resultatet var, at Fredericia fik stor betydning for jøderne. På et tidspunkt var Fredericia den by i landet, hvor der boede flest jøder. Da det i 1814 blev muligt for jøderne at bosætte sig i hele Danmark, søgte mange til andre byer - især København.
Guidet tur med fokus på den jødiske menighed i Fredericia
Vi ser stedet, hvor den tidligere synagoge har ligget og besøger den Jødiske Begravelsesplads. Her kigger vi nærmere på nogle af gravstenene og de historier og anekdoter, der gemmer sig bag nogle af navnene. Begravelsespladsen er i øvrigt den største i Danmark uden for København.
Vi kigger også indenfor i det lille kapel, der ligger i hjørnet af begravelsespladsen, og hører om jødisk levevis og skikke.
Praktisk information
Mødested: Deltagere på den guidede tur mødes ved Fredericia Bibliotek.
Vær opmærksom på, at mødestedet kan variere fra tur til tur, alt efter den guidede turs fokus. Orienter dig på din billet, hvor din guidede turs mødested altid står anført.
Parkering: Find mere information om parkering i Fredericia her!
Vil du med på en guidet tur i Fredericia?
Hos VisitFredericia udbyder vi et væld af guidede ture.
Find inspiration og læs mere om vores guidede ture her!
Du kan også besøge vores bookingportal, hvor du nemt kan købe billet til din næste guidede tur. Brug den blå knap til højre eller klik her!
Se, hvad andre deler på Instagram
Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia | turisme@fredericia.dk