Historisk byvandring i Fredericia

Afstand: 83.15 Km

 | 72 11 35 12 |  visit@fredericia.dk | 
Tag på guidet tur i historiske Fredericia og kom helt tæt på Danmarkshistorien.

Fredericias historie er også et stykke Danmarkshistorie 

Oplev Fredericias fantastiske historie og opdag byens afgørende rolle i fortællingen om Danmark! Tag med på en guidet tur på Fredericia Vold og hør historien om, hvordan Danmark blev forvandlet fra europæisk stormagt til lilleputstat.

Siden Fredericias grundlæggelse som fæstningsby i 1650 har fæstningen Fredericia Vold spillet en afgørende rolle i flere af Danmarks krige. Lad jer guide rundt på det smukke fæstningsværk, der bl.a. har dannet rammen om et af Danmarks største nederlag, men også spillet en central rolle i en af de stolteste sejre i verdenshistorien og mærk historiens vingesus.

Oplev historiske Fredericia med guide

Den historiske byvandring ledes af en kyndig guide, som vil tage jer med ind i Fredericias spændende fortælling.

Jeres guide vil fortælle om Fredericia som fæstningsby, grundlæggelse og historie, og undervejs vil I både høre om heltemodige General Rye, General Bülow og de andre berømte generaler, som gik forrest i kampen for Fredericia og Danmark. 
På turen stopper I naturligvis også ved Landsoldatpladsen hvor I kan møde Den Tapre Landsoldat, Fredericias vartegn.

Fredericias helt unikke historie rummer også Fredericias helt særlige status som religiøs fristad. Jeres guide vil fortælle jer meget mere om, hvordan Fredericia blev Danmarks eneste religiøse fristad, og om de rettigheder Fredericia gav til mange forfulgte religiøse trossamfund.

På Fredericia Vold og i fæstningens gader befinder I jer lige midt i historien.

Praktisk information

Mødested: Deltagere mødes som udgangspunkt i forhallen på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia.

Vær opmærksom på, at mødestedet kan variere fra tur til tur, alt efter den guidede turs fokus. Orienter dig på din billet, hvor din guidede turs mødested altid står anført.

Parkering: Find information om parkering i Fredericia her!

Vil du med på en guidet tur i Fredericia?

Hos VisitFredericia udbyder vi et væld af guidede ture.

Find inspiration og læs mere om vores guidede ture her! 

Du kan også besøge vores bookingportal, hvor du nemt kan købe billet til din næste guidede tur. Brug den blå knap til højre eller klik her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#visitfredericia



Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia  | turisme@fredericia.dk
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia
Historisk byvandring i Fredericia Fotograf: VisitFredericia